Lyt med på podcast
Fra 2020 til starten af 2024 har ESK i samarbejde med 24syv, Rapolitics og en række andre organisationer lavet podcast af unge for unge. I Kollegiekøkkenet kan du høre om unges boligsituation, hverdag og små reflektioner over livet i en familie, man ikke selv har valgt og det sammenhold, der opstår. I Med noget på spil kan du lægge øre til provokerende diskussioner og kritiske røster om emner, der deler vandene. Gæster i programmet inkluderer kunstnere, aktivister, ildsjæle og frivillige, der hver især kæmper med, mod eller for noget.
Der produceres ikke længere nye afsnit, men du kan høre alle de eksisterende afsnit her.